Mit navn er Lone Nedergaard Nielsen. Jeg er født i 1974, gift med Tom, som jeg har 2 drenge med, Daniel fra 1999 og Oliver fra 2004.

Som person er jeg glad, rolig, pligtopfyldende, omsorgsfuld og positiv.

Jeg er uddannet i Bilka i legetøjsafdelingen i 1996. Arbejdede efterfølgende i Bilka i 4 år, indtil jeg startede som privat dagplejer i maj 2000, hvilket jeg har været siden, kun afbrudt af et halvt års barsel med vores yngste søn.

Vi bor i et roligt villakvarter på Vivaldisvej 53 i Frejlev, med dejlig lukket have og gode aktiviteter til børnene, der er lavet stor legeplads til børnene, hvor vi er rigtig meget, både sommer og vinter. Vi har boet i Frejlev siden 1996 og i 2001 byggede vi hus på nuværende adresse. Inde har jeg et legeværelse, hvor der er masser af aktiviteter og er placeret lige ud til et stort køkkenalrum, hvor vi også leger rigtig meget.

 Vores hjem er røgfrit. Og vi har ingen husdyr.

Jeg er utrolig glad for at arbejde med børn og syntes det er meget vigtigt, at de har en god og tryg hverdag, mens mor og far er på arbejde.

Jeg har 19 års erfaring, som privat dagplejer og jeg følger mig utroligt prviligeret ved at arbejde med børn i den alder.

 Min fritid bruger jeg på min familie, løb og camping.