Tumledag 2020

Torsdag den 20. august deltog vi i årets "Tumledag", et projekt fra Børneulykkesfonden, hvor legene er udviklet af pædagogisk konsulent, Anne Dorthe Nilsson, som en del af bevægelseskonceptet Tumlekaravanen. Temaet var "natur". Til Tumledagen havde Mille Gori (Motor Mille), skrevet og indspillet en sang, som vi brugte til opvarmning og afslutning.

Efter opvarmningen var vi rundt i haven, for at finde edderkoppespind og edderkopper. Det fandt vi og herefter legede vi, at vi var fluer, som skulle passe på, ikke at blev fanget i edderkoppens spind 😲.

Herefter tog vi en tur på "stranden" (sandkassen 😉), for at finde sten og skalder, som vi skulle forsøge at kaste i baljen 👍. Vi sprang også over rebet, som jo var høje bølger og blev enige om, at der også var krabber på stranden, så selvfølgelig gik vi også krabbegang 😀.

Herefter tog vi en tur i "skoven", for at se om vi kunne finde nogen bænkebidere. Og jeps vi fandet en del 👍. Så vi kravlede som bænkebidere og slog kolbøtter, da vi kunne se bænkebiderene rullede sig helt sammen, når vi rørte ved dem 😀. Vi så også en bjørn på vores skovtur og legede derfor "Bjørnen sover", som i øvrigt er et kæmpe hit hos børnene 👍🤩. Vi var også store svejende træer, inden Sylvester fik øje på en hjort, som vi listede efter, med balance gang på rebet 🙂.

Til sidst sluttede vi af med Milles sang og sæbebobler 🙂.

Tak for en super sjov og aktiv dag 🤩.