Efterår 2021

På årets første efterårsdag, var vejret perfekt til at fange edderkoppespind. Der var tåget, så edderkoppespindene var fugtige og flotte og nemme at se, så vi kunne fange dem og drysse glimmer på 🙂. 

Vi har længe kunnet høre græshopperne og snakket en del om dem, samt set på youtube, hvordan de ser ud. Men pludselig var vi heldige, at få besøg af en, så vi kunne se den i virkeligheden og efterfølgende lavede vi vores egne græshopper ud af vores fodaftryk 🤩.

Legepladsen besøger vi med jævne mellemrum 😀.

Vi har haft gang i et par aktiviteter i haven, bl.a. forhindringsbane, hvor vi har mestret at kravle under bordet, over bordet, igennem røret, samt gået balance på både skamler og reb og øvet os i at slå kolbøtter 🤩. Rebet kunne også bruges til at lege hest, som vi havde meget sjov ud af 😀. 

Vi har også spillet ballonbadminton, med fluesmækkere 😀.

Vi har et par gang været på tur, for at samle æbler og så er det jo fristende lige at smage på dem 😋. Vi har selvfølgelig spist af æblerne, både de friske æbler og som æblegrød 😋, men vi har også lavet æbletryk og sjove æblemænd og så var det jo oplagt, at synge sangen "Æblemand" 🤩.

Som et led i vores arbejde med temaet Zoo/safari dyr, har vi været en tur i Zoo, for at se de dyr vi har snakket og læst om. Nogen af børnenen var med før sommerferien og andre var med efter sommerferien, så nu har alle været med en tur i Zoo 😎.

Som afslutning på vores Zoo tema, har vi lavet fine løver, af vores håndaftryk 🤩.

Vi laver med jævne mellemrum yoga 🙂. Se evt. hvilke bøger vi bruger, på billedet her under 😉.

En hyggelig efterårsaktivitet, som vi har været i gang med og som kræver stor konsentration, nemlig at lave perlearmbånd 🤩.

En tur i Skalskoven i Nibe er det også blevet til 🙂.Der var stor aktivitet ved rutsjebanen, hvor der blev brændt masser af krudt af 😀. Blade var der rigeligt af, så mange, at vi kunne lave snevejr med dem 😀, samt samle lidt af dem, til vores efterårstræ hjemme på legeværelset 😉. Grankogler fik vi også samlet, så vi er klar til at lave juledekorationer 😉. En lang og dejlig gyngetur blev det også til, inden vi spiste vores madpakker 😋. Og så var det tid til, at finde tilbage til Frejlev 😉.

Vi havde et par uger i november, hvor der var frafald i børnegruppen pga. sygdom 😲. Dette gav mulighed for, at vi kunne tage på tur med bilen, så det blev til en tur på Hovedbiblioteket og til Idrætsdag i Stadionhallen, hvor vi rigtig fik brændt noget krudt af 😀🤩.

Vi har også lavet en hule under bordet i køkkenet, det er altid et hit 🤩.

Vi har i 8 uger arbejdet med Sprogstartsprojektet fra biblioteket. Et projekt bestående af 6 emner, med 6 forskellige bøger, som vi har læst og arbejdet med, for at udvikle børnenes sprog.